AnnonceLuk annonce


En hel aften med kulinariske oplevelser

31-10-2016

Kvickly Kalundborg inviterer endnu engang til gourmetaften i varehuset. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kvickly Kalundborg inviterer til en spændende gourmetaften i varehuset tirsdag den 8. November.

Den røde løber er rullet ud når Kvickly inviterer kunderne indenfor til en hel aften med masser af spændende smagsoplevelser.

To gange om året holdes der gourmetaften i det lokale varehus, næste gang er tirsdag den 8. november fra kl. 19.30 til 21.30.

Kunderne bydes velkommen af varehuschef Kirsti Thygesen og så slippes de 300 gæster, som der er plads til, løs for at smage på en række af lækkerier, hele 40 stande er der placeret rundt om i forretningen, her kan der bl.a. smages på vin, øl, julebryg, rom, portvin, whisky, Krogmodnet oksehøjreb, Bornholmergrisen, Frijsenborg de 5 gaarde, Künigunde ostespecialiteter, Mejnerts Mølle, frugt og grønt, chokolade, delikatessens specialiteter, bagerens hjemmelavede Meyer brød,  bistroens serranoskinke med grønkålspesto, hjemmelavet ris ala mande, Spangsberg, Storøhage, luxusgløgg, samt varer fra lokale leverandører, og meget mere.

Udover de mange lækre specialiteter byder aftenen også på underholdning ved Nida Jazzband.

Når de mange gæster går hjem er der en gave fra Kvickly i Kalundborg.

Der er 300 billetter til salg og billetsalget er godt i gang. Billetterne købes i kiosken i Kvickly.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0