AnnonceLuk annonce


En dyr dame ved kaj

15-02-2017

Lewek Connector ved NOV kajen i Kalundborg Havn. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Specialskibet Lewek Connector har onsdag morgen lagt til kaj ved NOV i Kalundborg. Skibet skal hente en last af flexible olierør som skal udlægges på havbunden i Ghana.

Onsdag morgen gled det 157 meter lange og 36 meter bredde specialskib, Lewek Connector, til kaj ved NOV i Kalundborg. Specialskibet, en såkaldt rørlægger, skal laste flexible olierør som skal sejles til Ghana og udlægges på havbunden.

Lewek Connector, der sejler under Panama flag, er en dyr dame at have liggende i Kalundborg.

”Det firma som har hyret specialskibet til opgaven betaler lige godt to millioner kroner i døgnet, hvad enten det ligger ved kaj eller sejler, så tiden i Kalundborg skal helst være meget effektiv”, fortæller Peter Labuz, fra Shipping.dk i Kalundborg.

Skibet skal ligge i Kalundborg i omkring 10 dage før kursen sættes mod Ghana.

Den last af flexible rør som Lewek Connector henter i Kalundborg, er den første last af tre til den sammen kunde.

I forbindelse med opgaven med at laste olierørene på specialskibet er der fløjet 48 mand ind fra udlandet, til at deltage i opgaven, de er alle indlogeret på Hotel Ole Lunds Gaard, Kalundborg Vandrerhjem og Røsnæs Hotel, oplyser Peter Labuz fra Shipping.dk.

Den største nogensinde

Lewek Connector fylder rigtigt godt ved kajen i Kalundborg, men til maj ankommer et specialskib af samme type, til Kalundborg, bare meget større, faktisk vil det være det største der nogensinde har anløbet NOV kajen.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0