AnnonceLuk annonce


Eksklusion fra SFO.

02-04-2017

Læserbrev:

Skal vi tilbyde alle børn i vore Inklusionscentre mulighed for at kunne deltage i SFO eller ej ? Det var det simple spørgsmål Enhedslisten stillede til Kommunalbestyrelsen onsdag aften. Flertallet valgte at afvise den mulighed.
Enhedslistens forslag skulle sikre at børnene fik mulighed for at deltage i SFO på den skole hvor de færdes til hverdag, og sammen med de kammerater og det personale som de kender. 
Disse børn er efter en langvarig proces visiteret til en plads i Inklusionscentrene og en del af dem er samtidigt visiteret til kommunal kørsel, til og fra skole. Børnene afhentes direkte efter skolegang og afskæres dermed fra at kunne anvende skolens fritidstilbud
Hensigten med forslaget var at sikre børnene transportmulighed sidst på eftermiddagen men de nægtes altså en ændret hjemtransport så de kan deltage i skolens SFO på lige fod med deres kammerater. 


Med onsdagens beslutning, forhindrede flertallet i kommunalbestyrelsen at disse børn får mulighed for at udvikle sig i den retning som vi jo netop ønsker. I stedet for at sikre børnene yderligere inklusion i fællesskabet, så ekskluderes de blot endnu mere.
Det er uvist hvad der lige bag flertallets afvisning af forslaget men en mulighed kunne være at et næsten identisk flertal i Kommunalbestyrelsen, i budget 2016, valgte at skære ca 3,4 millioner kroner på den visiterede kørsel. En anden mulighed kunne være at man slet ikke ønsker de her børn i SFO' erne da der så skal tilføres midler og medarbejdere, så de faktisk kan rumme de samme børn. 
Uanset hvad, så er det en trist og tragisk beslutning der på alle måder går imod den Inklusionsstrategi som Kommunalbestyrelsen vedtog i 2013.

Jesper Hjelm Kristensen, Medlem af Kommunalbestyrelsen, Enhedslisten


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0