AnnonceLuk annonce


DTN Scooter flytter til nye lokaler

04-10-2016

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Kalundborgfirmaet DTN Scooter flytter til nye lokaler med meget bedre beliggenhed.

I 13 år har DTN Scooter haft til huse på Sct. Jørgensbjerg, i lokaler i baggården bag Aldi supermarkedet, måske ikke den mest perfekte beliggenhed, men nu har indehaver Rene Jensen fundet bedre og mere synlige lokaler på Slagelsevej, nærmere bestemt Slagelsevej 28, i samme bygning som Kalundborg Bilsyn har til huse i.

Rene Jensen regner med at åbne i de nye lokaler d. 1. november, inde da skal der lige sættes nogle vægge op så de i alt 100 kvadratmeter bliver opdelt i henholdsvis værksted og butik, der skal males og facaden skal friskes op med skilte.

Udover at DTN Scooter får en lang bedre beliggenhed får bygningen på Slagelsevej også et løft, når der bliver liv i lokalerne der vender ud mod Slagelsevej.

I de nye lokaler får DTN Scooter mulighed for at udstille scootere og de små firhjulede el-scootere på fortovet, på den måde kan kunderne meget nemmere se firmaets udvalg.

DTN Scooter sælger såvel nye som brugte scootere, el-scootere og tilbehør, og på værkstedet serviceres køretøjerne.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0