AnnonceLuk annonce


Første navn klar til Kalundborg Rocker 2017

22-11-2016

Burhan G er første navn til næste års Kalundborg Rocker. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Styregruppen bag Kalundborg Rocker 2017 kan nu afsløre navnet på den første kunstner som skal optræde på Gis til næste sommer.

Søndag d. 27. november går Kalundborg Rocker i luften med forsalg af billetter til Kalundborg Rocker 2017. Dette forgår igen i år fra Punkt 1 på Stejlhøj, hvor der også er mulighed for at høre bl.a. Sussie & Leo, som underholder kl. 12.30.

For at gøre det endnu mere attraktivt at købe de billige billetter offentliggør gruppen bag festivallen nu den første kunstner, nemlig Burhan G, som lige nu er plade aktuel med album‘et ’Pas på pigerne’.

Burhan G har leveret mange hits igennem en årrække, og det ser ud til at han med det nyeste album igen er garant for en lang række hits. Burhan G gæstede også Kalundborg Rocker i 2014 med stor succes.

”Burhan G er, rent prismæssig, i den tunge ende af skalaen, og derved viser vi, at selv om sidste års festival gav underskud, så bliver der ikke sparet på noget til 2017 udgaven af Kalundborg Rocker, det bliver en festival helt på højde med tidligere”, fortæller Johnny Elmelund, pressetalsmand for Kalundborg Rocker 2017.

Det er endnu ikke fastlagt om Burhan G gæster Kalundborg om fredagen eller lørdagen.

Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få en e-mail hvergang der er nyt på TV-Kalundborg.dk, KLIK HER



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0