AnnonceLuk annonce


Brandstifter for retten

26-01-2017

Kælderbrand på Klosterparkvej i Kalundborg. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I dag skal en 55-årig mand for Retten i Holbæk i forbindelse med, at han er tiltalt for en række brande på Klosterparkvej i Kalundborg i 2016.

I dag er det den 55-årige mand fra Kalundborg, der er anklaget for en række brande på Klosterparkvej i Kalundborg, der sætter sig på anklagebænken i Retten i Holbæk, skriver tveast.dk.

Han er tiltalt for at stå bag fire ud af de seks brande, der har været i Klosterparkvejskvarteret i Kalundborg i slutningen af 2016, og anklager Julie Mathiesen går efter at få ham dømt efter straffelovens §181, som går på brandstiftelse på fremmed ejendom, skriver tveast.dk.

Den 1. december 2016 forsøgte den 55-årige at antænde endnu en brand i en kælder på Klosterparkvej, men blev anholdt i den forbindelse.

”Vi har fundet spor, der peger på den 55-årige mand. De påsatte brande har givet anledning til stor utryghed i kvarteret, hvilket forhåbentlig er slut nu,” sagde kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV-Kalundborg kort efter anholdelsen af manden.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0