AnnonceLuk annonce


Udsigten fra brandmandsdragten

09-04-2017

Ulrik Kristian Hansen har været brandmand i 22 år. Foto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I går fortalte Ulrik Kristian Hansens hustru TV-Kalundborg om, hvordan det er at være brandmandskone, i dag fortæller brandmanden, hvordan udsigten er under hjelmen.

Når bipperen klinger højt, slipper han alt, hvad han har i hænderne og løber. Ulrik Kristian Hansen er brandmand, og har været det i 22 år.

”Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at have en, der lytter. En, der lytter til alt det, man har brug for at få fortalt, for hvis man ikke kommer ud med det, får man det skidt. Iben har lagt ører til alt, såsom alvorlige ulykker, bekymringer osv. Jeg kan tale med hende om alt, og kunne jeg ikke det, havde jeg ikke jobbet som brandmand eller falckredder,” siger han.

Ulrik Kristian Hansen har vagt hver anden uge, men sker der noget, når han ikke har vagt, og der er brug for ham, kommer han også.

”Jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis mine kollegaer har brug for mig, og jeg ikke kom. Det kan være afgørende for udfaldet, at vi er brandmænd nok, så selvfølgelig kommer jeg, hvis der er brug for mig, og jeg er i byen. Det er jo også derfor, at der er noget, der hedder at kalde ’Friholdet’, og gør man det, er det fordi, man har brug for dem,” siger han.

En gemt brandmand

Ulrik Kristian Hansen begyndte faktisk som brandmand lidt tilfældigt. Han var lige kommet hjem fra hæren og manglede et job.

”Jeg var kommet hjem igen, så en brandbil, og jeg gik ned til brandstationen og spurgte, om de ikke manglede en brandmand. Der har nok altid ligget et brandmand skjult i mig. De manglede faktisk, og jeg kom til samtale, og blev ansat kort efter. Jeg var lige blevet 19 år,” fortæller han.

Senere blev Ulrik Kristian Hansen også uddannet Falckredder, som er hans andet job i dag.

”Det slog mig ikke rigtig dengang, at jeg skulle gå fra min familie hver gang, der blev kaldt efter mig. Det var min drøm at blive brandmand og også falckredder. Det kan jeg huske helt fra, da jeg var knægt,” siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt han tænker på, om han kommer til skade i forbindelse med jobbet, siger han med det samme, at han ikke tænker på, om han selv kommer til skade, men mere om det han er kaldt ud til involverer nogle, han kender.

”Jeg tænker ikke rigtig på, om jeg kommer til skade, men jeg tænker meget på, om jeg nu kommer ud til en trafikulykke eller en brand, hvor der pludselig er en, jeg kender, der er kommet til skade. Og det påvirker mig mere i dag pga. mine egne børn. Min største frygt er, at det er mine egne børn, der er kommet til skade. Eller deres kammerater, eller andre jeg kender, og jeg kommer ud til det. Vi bor jo i et lille samfund, hvor alle kender alle mere eller mindre” fortæller han.

Læs også: Gift med en af hverdagens helte

 

Jeg skal hjem igen

Ulrik Kristian Hansen fortæller også, at alderen har gjort ham mindre vovet.

”Jeg skal hjem igen. Det skulle jeg selvfølgelig også, da jeg var ung, men jeg tænker mere over risikoen i dag. Derudover er jeg holdleder nu, og er nødt til at tænke anderledes – det er mit ansvar. Jeg skal passe på de andre, og jeg sender dem ikke ind i noget, jeg ikke selv ville gå ind i. Hvis vi fx kommer frem til en ildebrand, og vi kan se, at det er nyttesløst, så sender jeg ikke røgdykkere ind, som sætter livet på spil, når det er for sent.”

Men selvom Ulrik Kristian Hansen, på mange områder, har et hårdt job, og han fx hader, når børn kommer til skade, vil han ikke være det foruden.

”Jeg kommer til at arbejde som brandmand, til jeg ikke kan længere. Det betyder meget for mig, at jeg kan hjælpe, og vi har et godt kammeratskab på jobbet. Folk er stabile, selvom det kan være hårdt for familien at have sådan et job. Der er ingen tvivl om, at det koster på privatkontoen, og man bliver ikke rig af det heller. Men det er 100 pct. det værd alligevel.”



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0