AnnonceLuk annonce


Børnefødselsdagsfest hver dag.

06-04-2017

Læserbrev: 

Min kone og jeg har en del gange måttet sende anerkendende tanker til pædagoger, når vi sidder og puster ud efter at én af vores 3 unger har haft børnehaven med hjemme til børnefødselsdag. “Hvordan kan de klare det hver eneste dag?” har vores undren lydt.

Men det er altså hverdagen i Kalundborg Kommunes daginstitutioner, hvor de ansatte dagligt gør deres yderste for at holde sammen på det hele, trods de dårlige normeringer som gør, at de er alene med rigtigt mange børn.

Noget som vi har prøvet at være udsat for ved en 4 timers børnefødselsdag, det er hverdagen for masser af ansatte i Kalundborg Kommunes daginstitutioner. De holder ”fødselsdag” hver dag i mange timer, 5 dage om ugen. Det viser en netop udsendt pressemeddelelse fra BUPL, pædagogernes fagforening, hvor Kalundborg fremhæves som en særlig udfordret kommune mht. den såkaldte “alenetid” for pædagogerne.

SF Kalundborg mener at personalet skal aflastes, og at børnene skal have tryggere rammer. Det mener vi gøres ved at fastsætte minimumsnormeringer på max 6 børn pr. voksen i børnehaverne og max 3 børn pr. voksen i vuggestuerne - hvilket er anbefalet af BUPL. Vi mener også at sygemeldte, barselstimer samt ledernes timer IKKE skal tælle med i normeringerne!

I SF Kalundborg mener vi, at gode, trygge og fagligt stærke daginstitutioner, hvor de ansatte ikke er presset til det yderste og hvor børnene kan lege, støttes og udvikles må være den bedste reklame for kommunen - og understøtte kommunens ønske om, at tiltrække nye borgere. Vi ved at manglende omsorg for et barn i de tidlige år, kan få konsekvenser i resten af barnet liv. En investering i barnet nu, er en investering der kommer mangfoldigt igen.

Det er én af de mange ting vi vil arbejde for - når vi igen kommer i kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune!

Thomas Malthesen Hiorth, næstformand i SF Kalundborg

Azaleavej 22, 4470 Svebølle



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0