AnnonceLuk annonce


Bilist sigtet efter voldsom biljagt

12-03-2017

En civil politibil satte en stopper for biljagten. Foto Johnny Pedersen, skadestedsfotograf.dk

Af Jens Nielsen

En vild biljagt i og omkring Svebølle, Jyderup og Mørkøv fredag eftermiddag resulterer nu i, at føreren af en personbil bliver sigtet for en lang række overtrædelser af Færdselsloven.

Biljagten startede under en færdselskontrol på Øresøvej i Svebølle fredag sidst på dagen. Politiet ville gerne snakke med føreren af en rød Peugeot, men billisten valgte at stikke af fra politiet, der straks satte efter.

Biljagten varede i 20 minutter og gik fra Svebølle over Jyderup og Mørkøv. I Stigs Bjergby lykkedes det en civil politipatrulje at få presset bilen af vejen.

Undervejs kørte bilen over 100 km/t, hvor man må køre 50, den kørte venstre om et helleanlæg og kørte over for rødt lys, oplyser politiet til TV Øst.

De tre mænd i bilen smed undervejs ting ud af vinduet, som politiet først troede var tyvekoster, men det viste sig, at det var tomme flasker. derfor har  politiet en mistanke om, at føreren af bilen var påvirket.

Politiet formoder også, at årsagen til at de tre unge mænd i bilen forsøgte at køre fra politiet var fordi, de var spirituspåvirkede.

Føreren af bilen er nu sigtet for overtrædelser af Færdselsloven, og vi går efter en ubetinget frakendelse af kørekortet”, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV Øst.

Alle tre personer i bilen kommer fra Kalundborg og Holbæk kommuner.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0