AnnonceLuk annonce


Barn i klemme i systemet - igen

21-01-2017

William sammen med sin mor Stefanie Dybro Vels. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

William er syv år. William burde gå i skole, men det gør han ikke. Det gør han ikke, fordi han ikke kan. Han har diagnoserne ADD, Infantil autisme, begavelse under normalområdet, samt en angstdiagnose. Alligevel forventer man, at han deltager på almindelig vis på Hvidebæk Skole, hvor han har gået i godt halvandet år nu.

Det fungerer ikke for William at gå i skole, og det har det aldrig gjort. Men hos Kalundborg Kommune er der ingen hjælp at hente, da Williams forældre, Stefanie Dybro Vels og Casper Vels meget længe nu har forsøgt at få hjælp til deres søn. De har længe ønsket ham flyttet til Svallerup Skole, der er en specialskole, men man mener fortsat, at William skal fortsætte i 1. Klasse på Hvidebæk Skole til trods for, at han slet ikke fungerer, og nu siden juleferien næsten ikke har været i skole.

”Allerede efter fødslen så vi, at William var anderledes, og efter dagplejestart blev hans vanskeligheder tydeligere. Efter børnehavestart blev hans udvikling endnu en tand værre, og han blev udad reagerende, og trak sig stadig socialt. Egen læge henviste til Holbæk børnepsykiatrisk klinik og William var færdig udredt i januar 2014, med diagnoserne nederst i begavelsesområdet og sprogforståelsesvanskeligheder. De sagde ligeledes, at de kunne se, at der var noget andet også, men ikke nok til yderligere diagnose, dog skulle vi, ved forværring efter skolestart komme igen. Vi fik specialkonsulent ud i hjemmet, for at få gode råd til hverdagen og han fik ressourcepædagog i børnehaven over 3 mdr. Ligeledes kom han i en gruppe på 5/6 børn i børnehaven. Alt dette med stor effekt,” fortæller Stefanie Dybro Vels.

Men så begyndte William i skole, fortæller hans mor. Han startede i 0. Klasse på Hvidebækskolen i august 2015. Og Williams forældre kunne tydeligt se, at han udviklede sig til det værre. Han blev udad reagerende, fik raserianfald, blev sværere at kommunikere med, fik tydelige særinteresser, osv.

”Jeg var flere gange i kontakt med lærerne, som mente at han bare var doven, langsom og prøvede af. Jeg prøvede igen at få udredning igennem egen læge, men fik afvisning pga. manglende dokumentation. William blev endnu mere udad reagerende og som sommerferien gik blev tingene værre. Han slog sig selv i hovedet, og sagde, han var skør og dum. Kunne ikke lege med andre andet end max. 30 min., så kom raserianfaldet, og han legede ikke med, men ved siden af. Han kunne slet ikke koncentrere sig om noget længere, ikke engang at tage tøj på.”

Williams mor fortæller endvidere, at da William begyndte i 0. Klasse, kunne også hans nye lærere hurtigt se, at der var noget galt. Hun bad derfor SFO leder om et nyt møde hurtigst mulig, med klasselærer og PPR (Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning). Her mente SFO leder, at der skulle en sagsbehandler med, da hun mente, at det kun var i hjemmet, der var problemer. På mødet fik Willimas forældre af vide, at William bare skulle have tid til at føle sig tryg ved de voksne, og at forældrene ikke var hårde nok.

”Alt det vi som Williams forældre og hans klasselærer sagde var noget pjat, ifølge dem. Jeg gik herefter igen til egen læge med henblik på en genudredning på børnepsykiatrisk. Vores læge kunne straks se, at der kunne være noget med autisme. Hun sendte tingene med til en henvisning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, hvor vi blev indkaldt til et møde 14 dage efter. De vil udrede for mistanke om ADHD og autisme. Udredningen ville være færdig d. 10 november. I mellemtiden blev Williams adfærd og udvikling igen værre. Han deltog slet ikke i undervisningen, lærerne kunne ikke få ham i gang med undervisningen med mindre, at de var ved siden af hele tiden. Han begyndte at løbe ud af klassen, sætte sig i fosterstilling under bordet og holde sig for ørerne.”

Williams adfærd hjemme blev også værre, der var daglige raserianfald, hvor han skulle holdes. Han skulle have hjælp til alt såsom at vaske fingre, han klagede over hovedpine og svimmelhed, han sagde at når han var i skole fik han hovedpine, lyst til at græde hele tiden og havde ondt i maven. Williams forældre holdte koordinerende møde på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik midt november 2016. Her deltog SFO leder, klasselærer og specialrådgiver der er tilknyttet hjemmet. William fik diagnoserne ADD, infantil autisme og begavelse under normalområdet.

”Børnepsykiatrisk fik givet en klar udmelding om, hvilken støtte og tilgang, der skal til for at hjælpe William. Vi bad herefter hurtigst muligt om et møde, med PPR, hvor vi kunne give klar besked om, at vi ønskede et specialtilbud til William. Mødet blev holdt den 15. december 2016, som var på et tidspunkt, hvor William oftere og oftere blev ringet hjem med ondt i maven. Han fortæller mig, at det er, fordi han ikke kan lide at være i skolen og ikke kan klare det mere. Han begyndte at udvikle angst, stress, og søvnproblemer. Vi så os derfor nødsaget til at afprøve medicin for hans uro og koncentration i samarbejde med børnepsykiatrisk, hvilket vi dog hurtigt stoppede igen. pga. manglende pædagogisk fundament for hans autisme. Aftalen var, at genoptage medicinafprøvning, når der var sket betydelige bedringer skolemæssigt, hvilket de forventede, at der ville være til februar,” siger Stefanie Dybro Vels.

Men på mødet d. 15 december blev Williams forældre igen afvist mht. at få ham indstillet til nyt skoletilbud. I dagene op til juleferien begyndte William på babysprog, han mistede ord og færdigheder, og skulle have hjælp og støtte til alt. Han begyndte at tisse i bukserne og i sengen, og led tydeligt af angst.

”Herefter valgte vi at ringe til SFO leder og Hanne Dollerup (Børn- og Ungedirektør i Kalundborg Kommune) for at informere om, at William ikke kom i skole mere, før de fandt et andet skoletilbud. De lovede os at gøre, hvad de kunne for ham, og SFO leder informerede, at der i snarest fremtid ville ske ændringer, så man havde en person mere med i klassen. Vi gjorde opmærksom på, at det var fint, men stadig ikke godt nok til Williams behov. Vi valgte dog at forsøge at sende ham afsted efter juleferien, hvilket absolut ikke har været en positiv oplevelse. William kan ikke gå i en almindelig skole. Det er synd for William, det er synd for de andre elever og det er synd for lærerne, der ikke har tid til børn som William i en ’almindelig’ skoleklasse,” slutter Williams mor bedrøvet.

Børn- og Ungedirektør, Hanne Dollerup kan ikke udtale sig i den konkrete sag, men siger:

”Vi har en visitationsproces for at finde ud af, om børnene er, hvor de skal være. Derudover er dialog mellem skole og forældre selvfølgelig vigtig. Vi er altid nødt til at vurdere i det enkelte tilfælde, hvad der er bedst for barnet, så vi ved, hvad den relevante indsats er at gøre. Det handler jo også om rettidig omhu, men omvendt kan vi jo heller ikke bare rive barnet op fra noget trygt, hvis det nye så ikke fungerer heller. Derfor tager vi fat i det nære først, og fungerer det ikke, skal vi selvfølgelig handle, men det er en proces. Vi har en god strategi, men vi kan aldrig komme uden om, at der vil være uenigheder indimellem, men så må vi tage dialogen og forsøge at løse det. Men vi er opmærksom på problemerne, og vi arbejder med det hele tiden.”

Ydermere nævner Hanne Dollerup, at Kalundborg Kommune er blandt de fem kommuner i landet, der har flest børn anbragt i specialtilbud.

”Vi er altså ikke ude på bare at lade børn, der ikke fungerer i en almindelig folkeskole, blive der. Vi forsøger selvfølgelig at finde det bedst egnet tilbud til barnet, men det tager altså lidt tid,” slutter hun.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0