AnnonceLuk annonce


Asylansøgere var med til skraldindsamling

13-03-2017

I Kystskoven blev der samlet rigtigt meget skrald. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Tanja Døj fra Kalundborg er ked af at se, hvordan den smukke natur bliver brugt som losseplads, sidste år tog hun sagen i egen hånd og arrangerede en skraldindsamling, søndag var Tanja Døj så på banen igen.

Det flyder med skrald alle steder, derfor tog Tanja Døj endnu engang sagen i egen hånd og havde søndag arrangeret skraldindsamling. Sidste år var det mest Tømmerupområdet hvor der blev samlet skrald, i år var området udvidet. Omkring 50 personer støttede op om skraldindsamlingen, som startede fra henholdsvis Raklev Brugs, Tømmerup Brugs samt fra Meny på Nørre Alle.

Blandt indsamlerne var otte asylansøgere fra asylcentret på Nørre Alle.

”Det gik rigtigt fint, de synes det var spændende at være med og de er klar igen hvis der bliver en lignende skraldindsamling”, fortalte Tanja Døj efter at deltagerne i et par timer havde været rundt i Kalundborg.

På forhånd havde centret meddelt af 22 asylansøgere deltog i skraldindsamlingen, men otte dukkede op på dagen.

Det er slemt mange steder

Ifølge Tanja Døj er der mere end rigeligt at tage fat på, der flyder med skrald alle vegne, flere steder er det rigtigt slemt.

”I Kystskoven flyder der med rigtigt meget skrald og i området bag Meny mod Klosterdammen og Klostermosen er det rigtigt slemt, det virker som om flere bruger området som losseplads, bl.a. blev der her fundet en mikroovn, og så er det tankevækkende at langs flere veje, især Slagelsevej, der flyder det med de små Underberg flasker,  som vel er smidt ud af vinduerne på biler”, siger Tanja Døj.

Tanja Døj tager nu kontakt til Kalundborg KOmmune for at fortælle om søndagens indsamling og for at informere om flere steder er der store problemer med henkastet skrald.

Skraldindsamlingen blev afsluttet med varm kaffe hos både Raklev Brugs, Tømmerup Brugs og hos Meny.

Tanja Døj opfordrer alle til at melde sig til den skraldindsamling som Danmarks Naturfredningsforening afholder søndag den 2.april.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0