AnnonceLuk annonce


Video: Adam og Eva boede i børnehaven

06-11-2016

Sigurd Barrett sammen med det store børnekor. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Adam og Eva boede i Børnehaven, det mente tøjdyret Snapper, som sammen med den kendte Sigurd Barrett underholdte i en stop fyldt Nyvangskirke, søndag eftermiddag.

Søndag eftermiddag var stort set alle stole i Nyvangskirken i brug, da den kendte pianist, entertainer, komponist og forfatter, Sigurd Barrett gæstede kirken til en familiekoncert hvor der blev fortalt og sunget bibelhistorier i et sprog så alle kunne forstå det.

Sammen med Sigurd Barrett var selvfølgelig også tøjdyret Snapper, som måske ikke helt har hørt efter i timen, for da Sigurd Barrett spurgte hvor længe Gud var om at skabe jorden, kom svaret hurtigt, 20 minutter. Bedre blev det ikke da Snapper blev spurgt om hvad den have hed som Adam og Eva boede i, her svarede det kække tøjdyr, børnehaven, og Snapper var også helt sikker på at de første mennesker på jorden var mormor og morfar.

De mange børn der var blandt gæsterne i kirken havde hørt bedre efter og kunne komme med de rigtige svar.

Udover hovedrolleindehaveren Snapper, var der også hundrede børn med fra Musisk Skole Kalundborg, Nyrupskolen og Nyvangskirken i et kæmpe børnekor som sang sammen med Sigurd Barrett, der har været øvet meget længe og det store kor fik rigtigt mange klapsalver, de gjorde det flot.

Koncerten var arrangeret af byens kirker og børnekulturkonsulent Søren Vind, og den var en del af kommunens indsats i anledning af Spil Dansk 2016.

Sigurd Barrett kunne fortælle de mange fremmødte at han kommer tilbage til Kalundborg og Nyvangskirken den 22. oktober 2017, hvor titlen på koncerten bliver ’Alt om Luther på 60 minutter’.

 

Video: Jens Nielsen



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
13451