AnnonceLuk annonce


Åbent hus: Hvor Kommer Maden Fra?

13-09-2016

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Hos Rosa og Erik Tage Nielsen i Kalundborg er der søndag den 18. september åbent hus på deres gård, hvor man bl.a. kan se, hvordan dyrene har det.

Åbent Landbrug afholder ’Hvor Kommer Maden Fra’ i hele Danmark søndag den 18. september mellem kl. 10-16.

”Det gør man for at vise, hvor godt dyrene har det. Det er meget vigtig at folk kan komme ud g se, hvordan dyrene går, hvad de spiser, hvordan de bliver behandlet osv. Alle er selvfølgelig velkomne – børn som voksne,” siger Erik Tage Nielsen.

Hver landbrug tilmelder sig, men da det kan være en udfordring rent økonomisk at afholde sådan en dag, er der færre med i år end, da Rosa og Erik Tage Nielsen var med for tre år siden.

”Dengang kom der omkring 400 forbi, men de siger, at vi godt kan regne med endnu flere i år, da der er færre landbrud tilmeldt,” siger Erik Tage Nielsen.

På gården på Istebjergvej 37 i Tømmerup i Kalundborg vil der på søndag være mulighed for at komme tæt på dyrene og man kan køre i hestevogn, ligesom der er en halmlegeplads,

”Vi har arrangeret lidt forskelligt, og man kan også købe lidt og spise og drikke, men vi må ikke tjene på det, kun så tingene løber rundt. Men hestevogn og halmlegepladsen plejer at være et hit,” siger Erik Tage Nielsen, der glæder sig til at vise sin gård frem.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0