AnnonceLuk annonce


Kommunens flotteste trafikchikaner

26-05-2015

Lokalråd og frivillige har plantet trafikchikaner til med flotte blomster på Strandvejen på Reersø. Privarfoto

Af Jens Nielsen kontakt@tv-kalundborg.dk

Trafikchikaner på Strandvejen på Reersø har med hjælp fra købmand og lokalråd fået en 'forårs-makeover'.

På Reersø har Reersø lokalråd, med hjælp fra en del frivillige Reersø borgere, plantet de seks trafikchikaner på Strandvejen til med nye blomster.

Købmanden på Reersø kontaktede Reersø lokalråd og tilbød at forære byen sommerblomster til Strandvejens trafikchikaner igen ligesom sidste år.

”Til glæde for alle blomstrede chikanerne sidste år til langt ud på efteråret. I foråret kom Påskeliljerne op, som var sat ,men det hele trængte til en kærlig hånd nu. Der er plantet roser i forskellige farver og flittig Lise - og det hele var klaret lørdag formiddag," siger Petra van Kleef, der er lokalrådsformand.

Reersøs borgere retter en tak til købmanden på Reersø for blomsterne, og lokalrådet håber, at de beboere der bor i nærheden af chikanerne vander blomsterne en gang imellem, ligesom de gjorde sidste år.

”Igen i fælleskab har vi skabt noget smukt her på Reersø, denne gang Kalundborgs Kommunens flotteste trafikchikaner”, siger Petra van Kleef.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0