AnnonceLuk annonce


56 tons transformer til solcellepark og vindmøller

05-12-2016

 

Af Jens Nielsen

En 56 tons tung transformer er i dag løftet ind i transformerstationen på Asnæs Skovvej, det hjælper Lerchenborg Gods til at de kan levere alt det strøm som solcelleparken og vindmøller kan levere.

Rigtigt mange har i sommerens løb undret sig over at de store vindmøller på Lerchenborgs jorder på Asnæs har stået stille i dagtimerne, men det er der faktisk en god grund til, det er nemlig sådan at når både vindmøllerne leverer strøm og den store solcellepark på Lerchenborg også leverer strøm er kapaciteten ud på de store el ledninger ikke stor nok, men løsningen på problemet er tæt på at blive løst, en 56 tons tung transformer er i dag ankommet til transformerstationen på Asnæs Skovvej.

”Det har fra starten været et kendt problem, at når både vindmøller og solcellepark leverer max så var kapaciteten ikke stor nok for at komme ud på el nettet, Energinet.dk ville ikke bestille en transformer før de vidste om projektet med solcelleparken blev til noget, og da der er temmelig lang leveringstid på transformeren er den først leveret nu”, fortæller Christian Lerche-Lerchenborg fra Lerchenborg Gods.

Den nye 56 tons tunge transformer blev i formiddag løftet på plads af kranfirmaet Kranexpressen. Den store transformer er kørt med lastbil fra Ungarn, hvor den er bygget, og til transformerstationen på Asnæs Skovvej.

Transformeren skal transformere strømmen fra 10 KV nettet til 132 KV nettet, det sikrer at både vindmøller og solcelleparken kan levere max under alle tænkelige forhold.

Det er Energinet.dk der står som hovedentreprenør på opgaven.

En helt ny kran

For firmaet Kranexpressen blev opgaven på Asnæs Skovvej lidt speciel, den store mobilkran der var sat ind på opgaven med at løfte den 56 tons tunge transformer på plads var nemlig helt ny, der var faktisk tale om jomfruturen for kranen, altså kranens første opgave nogensinde.

Kranen er en såkaldt 250 tons kran.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0