AnnonceLuk annonce


47 år med kram og omsorg

17-05-2017

Børn, kollegaer og borgmesteren var mødt frem til afskedsreception for Ellis Berthelsen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Efter 47 år som dagplejer takkede Ellis Berthelsen i dag af ved en afskedsreception sammen med dagplejebørn og kolleger i legestuen.

Ellis Berthelsen må være Kalundborg Kommunes mest trofaste medarbejder, i 47 år har hun passet jobbet som dagplejer fra hendes hjem, i øvrigt fra den samme bopæl i alle 47 år, men nu er det slut, det sidste barn er afleveret og Ellis Berthelsen kan, som næsten 71-årig, gå på en velfortjent pension.

Ellis Berthelsen blev onsdag formiddag, fejret af kollegaer, børn og borgmester Martin Damm, med blomster, gaver og taler.

Nu var det tid til at stoppe, det er ikke forbi jeg er ked af det eller træt af det, men nu synes jeg at tiden var der”, fortalte Ellis Berthelsen, der har passet børn siden hun var 23 år, faktisk er omkring 100 forskellige børn blevet passet hos Ellis Berthelsen igennem de mange år.

”Vi kommer til at savne dig rigtigt meget, vi vil savne dit gode humør, din energi, dine søde og sjove bemærkninger, din umiddelbarhed, dit gå på mod og din jordnærhed”, sagde områdeleder Rikke Skude Ravnholt, og fortsatte sin tale,

”Det er en helt særlig kultur der er i dagplejen, en kultur du har været med til at bygge op, du har været med længere end nogen anden, og du er gået forrest, du er ikke bleg for at sige, det er det her vi skal. Du er kærlig og hjertevarm, det er der rigtigt mange børn i Kalundborg Kommune der har haft glæde af”.

 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0