AnnonceLuk annonce


13-årig skulle betale dummebøde

23-12-2016

Af Jens Nielsen

En kun 13-årig dreng blev onsdag aften udsat for vold og trusler i Kordilgade på grund af en dummebøde.

Onsdag aften, omkring kl. 21, var en 13-årig dreng fra Kalundborg udsat for vold og trusler på Kordilgade i Kalundborg. En flok unge på i alt seks til syv personer truede den 13-årige, til at betale en ’dummebøde’ på 20.000 kroner, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning gjorde, at to 16-årige drenge og en 17-årig dreng, alle fra Kalundborg torsdag eftermiddag blev anholdt. De tre forventes fremstillet i grundlovsforhør fredag med krav om varetægtsfængsling.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0