AnnonceLuk annonce


11-årig kørt ned i fodgængerfelt

14-11-2016

Af Jens Nielsen

En 11-årig dreng blev søndag eftermiddag kørt ned i et fodgængerfelt på Klosterparkvej i Kalundborg.

Søndag eftermiddag, kl. 13.48, kørte en ambulance til et færdselsuheld i fodgængerfeltet på Klosterparkvej lige nord for Kålund Kloster, hvor en person var blevet påkørt. En 41-årig mand fra Svebølle kørte i sin personbil ad Klosterparkvej mod syd, da han i fodgængerfeltet påkørte en 11-årig dreng fra Kalundborg.

Drengen var løbet ud i fodgængerfeltet fra det østlige fortov og var delvist skjult af en ambulance som var parkeret tæt på fodgængerfeltet. Drengen blev indbragt til skadestuen til behandling for brud på et ben, og venstre sidespejl på bilen blev revet løst som følge af uheldet. Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring uheldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 11-åriges mor har henvendt sig til TV-Kalundborg og oplyst at politiet aldrig dukkede op til uheldet, selv om de var blevet kontaktet, derved havde politiet ikke mulighed for en eventuel kontrol af bilisten for narko eller spirituskørsel.

I følge drengens mor har den 11-årige pådraget sig et kompliceret brud i anklen som skal opereres.

Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få en e-mail hvergang der er nyt på TV-Kalundborg.dk, KLIK HER



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0