AnnonceLuk annonce


God fiskedag på fjorden

16-05-2017

Dagens vindere. Foto: Ole B. Petersen

Af Jens NIelsen

Bådlauget Haabet på Gisseløre i Kalundborg, havde lørdag fiskekonkurrence hvor deltagerne fangede både hornfisk og ørred.

27 forventningsfulde deltagere startede lørdagdagens fiskekonkurrence med kaffe og brød, og efter en kort parole drog alle deltagerne ud på fjorden og ud til kysten for at fange vinderfisken.

Først på eftermiddagen blev dagens anstrengelser gjort op, det viste sig at der var stor forskel på dygtighed og held, nogen havde fanget en del fisk andre nogle få stykker og enkelte slet ingen, i alt blev der fanget 98 Hornfisk og 5 Regnbueørreder. 

Hornfiskene var som sædvanlig af meget forskellig størrelse de største lidt under et halvt kilo. Regnbueørreder, som der også er en del af i fjorden vejede alle lige under et kilo.

“Hav ørreder blev der faktisk fanget en del af men de var alle sammen for små,og blev derfor gen udsat så de kan vokse sig større, det er faktisk glædeligt at konstatere at der er mange hav ørreder i fjorden, så gode fangster venter når de er blevet større” siger Poul Erik Dyrlund, formand for Bådlauget Haabet.

Der var præmier til de seks største hornfisk. Største Hornfisk vejede 450 gram den blev fanget af  Tim Henriksen der modtog et gavekort fra Punkt 1 i Kalundborg de øvrige fem præmier til de dygtige/heldige hornfiskere var sponsoret af Stark Kalundborg  – Neptun Fiskegrej Ruds Vedby og PJ Fiskegrej/Dyk Kalundborg.

Der var præmie til de tre største regnbueørreder. Største Regnbueørred vejede 950 gram den blev fanget af Andreas Timm der modtog et gavekort fra Punkt 1 i Kalundborg de øvrige to præmier til de dygtige/heldige ørredfiskere var sponsoret af Stark Kalundborg  og PJ Fiskegrej/Dyk Kalundborg.

Efter indvejningen sluttede en god dag af med rigtig gode Grill-Pølser med tilbehør sponsoret af Hvidebæk Slagteri.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0