AnnonceLuk annonce


Asylcentret i Kalundborg lukker

09-08-2017

Det gamle Kalundborg Sygehus bruges til asylcenter, nu lukkes det. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Asylcentret på det gamle Kalundborg Sygehus lukker senest februar næste år.

Antallet af indrejste asylansøgere har gennem længere tid ligget relativt lavt. Dette har medført et reduceret behov for indkvarteringspladser. Udlændingestyrelsen har lukket i alt 21 centre i år og reducerer nu antallet af asylcentre yderligere.

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Thomas Mortensen siger i en pressemeddelelse,

”Indrejsetallet har fortsat med at være lavt henover sommeren, og vi forventer ikke umiddelbart ændringer i tallene i den kommende tid. Vi lukker derfor de to centre i Dianalund samt Center Kalundborg og Center Korsør frem mod februar 2018”. 



De fire centre, som drives af Røde Kors, har en indkvarteringskapacitet på 950 pladser. De nuværende beboere vil forinden blive overflyttet til andre asylcentre.

Udover centrene i Dianalund, Kalundborg og Korsør er det tidligere besluttet at lukke centrene Børkop (drevet af Røde Kors), Segen (drevet af Røde Kors og Bornholms Regionskommune) og Sønderborg (drevet af Jammerbugt Kommune) i dette halvår. De tre centre har en samlet kapacitet på ca. 850 pladser.

Udlændingestyrelsen vurderer løbende behovet for eventuelle yderligere tilpasninger.

De første asylansøgere flyttede ind på Center Kalundborg i april 2016

Fakta

Der et p.t. indkvarteret ca. 6.250 asylansøgere på i alt 34 asylcentre. Antallet af indrejste asylansøgere har i de seneste måneder ligget stabilt på omkring 300 personer om måneden.
 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0