AnnonceLuk annonce


Flygtet efter uledsaget udgang fra fængsel

16-03-2017

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I går sidst på eftermiddagen blev en 28-årige mand anholdt af Midt- og Vestsjællands Politi, idet han var udeblevet fra sin fængselsdom i forbindelse med en uledsaget udgang. Derudover havde han også ulovlige euforiserende stoffer i sin bil.

Kl. 17.10 i går standsede en patrulje en personbil med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet. Da bilen standsede, flygtede en mand fra passagersædet, men han blev dog hurtigt indhentet og anholdt. Det var en 28-årig mand fra Gørlev Sj., som var efterlyst af politiet som udeblevet fra et fængsel efter uledsaget udgang.

Ved nærmere undersøgelse af bilen fandt politiet, gemt i bagagerummet, to plader hash med en samlet vægt på 1.050 gram. Hashen tilhørte den 28-årige, der blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Efter afhøring til sagen kørte politiet ham retur til fængslet, så han fortsat kan afsone sin dom.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0