AnnonceLuk annonce


TGU stemte dørklokker

12-03-2017

TGU medlemmer stemte dørklokker lørdag formiddag, her er det Elin Mortensen, Thomas Nielsen, Trine Grue Werth og Amanda. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hvad skal strategien være fremover for Tømmeruphallen, det spørgsmål har alle beboere i Tømmerupområdet fået, enten personligt, eller i postkassen.

Tømmeruphallens bestyrelse ønsker en strategi for Tømmeruphallen og dens fremtid. I et samarbejde med TGU og Støtteforeningen er der søsat en meningsmåling blandt både medlemmer og den lokale befolkning. Lørdag formiddag stemte medlemmer fra foreningerne dørklokker i hele Tømmerup, de steder hvor der var nogen hjemme fik de en forklaring om undersøgelsen, dem som ikke lukkede op, fik en hilsen i deres postkasse.

”Tømmeruphallens bestyrelse ønsker en strategi for Tømmeruphallen og dens fremtid, det kan jo ikke nytte noget at vi sidder nogle få mennesker og vedtager noget som måske ikke er i tråd med det som befolkningen ønsker, derfor laver vi nu, i samarbejde med DGI, en undersøgelse for at vi på den måde kan udvikle hallen og idrætsforeningen i den retning som brugerne ønsker”, siger Walther Bak, bestyrelsesformand for Tømmeruphallen.

Undersøgelsen foregår på internettet, hvor der skal besvares en lang række spørgsmål, herefter bearbejder DGI besvarelserne, og bestyrelserne i TGU, hallen og støtteforeningen håber derefter at have et værktøj til at udvikle Tømmeruphallen og idrætsforeningen i den rigtige retning.

Undersøgelsen kan besvares frem til d. 26.marts og er anonym, link findes på TGUs hjemmeside.

Som tak for deltagelsen har man mulighed for at deltage i lodtrækningen om 3 gavekort.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0