AnnonceLuk annonce


MGP igen til Kalundborg

05-02-2017

Der er MGP i Hvidebækhallen igen i år. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundbor.dk

Søndag den 30. april er der igen MGP i Hvidebækhallen.

For tredje gang afholder Hvidebæk Idrætsforening MGP i Hvidebækhallen, hvilket har været en stor succes de to foregående år.

”Det første år havde vi helt udsolgt, og sidste år var der omkring 800 gæster, hvilket betyder, at vi ikke havde helt udsolgt, men stadig havde et rigtig fint arrangement. Men vi håber selvfølgelig på, at vi får udsolgt igen i år,” siger Tanja Kure Gregersen, der er næstformand i gymnastikafdelingen i Hvidebæk Idrætsforening.

Det hele foregår mere eller mindre, som det har gjort de andre år, dog er man gået tilbage til at have diskotek, som det første år, hvorimod Musisk Skole Kalundborg var ude og spille musik i 2016.

Derudover er Hvidebæk Idrætsforening taknemmelige for, at der er så mange frivillige, der gider give en hjælpende hånd med arrangementet.

”Vi er glade for alle de frivillige, der gider hjælpe os, både forældre og andre der har tilknytning til foreningen. Derudover er vi rigtig glade for, at det har været så stor en succes, og det håber vi selvfølgelig fortsætter,” siger Tanja Kure Gregersen.

DR har netop afløret de ti deltagere i dag, hvoraf den ene kommer fra Holbæk.

Dørene bliver åbnet kl. 12.30, og børnediskoteket starter kl. 13. Kl. 14 går MGP deltagerne på scenen, hvor de vil underholde i omkring fem kvarter, og derefter gives der autografer. Der kan købes sodavand, slik mm. ligesom de andre år.

Der er link til billetter på Hvidebæk Idrætsforenings hjemmeside www.hvidebaek-if.dk



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0