AnnonceLuk annonce


Stor besparelse til Kalundborg Kommune

11-01-2017

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune sparer 8,8 mio. kr. på nyt økonomi- og lønsystem i kontraktperioden 2020-202. Der er tale om et stort fælleskommunalt udbud af et system til styring af økonomi og løn. Kalundborg har sammen med seks andre kommuner netop afgjort, at kontrakten går til KMD.

”Jeg vil gerne takke alle dem, der har deltaget i processen. Det er et meget stort projekt, hvor en række kommuner har samarbejdet om at stille krav til leverandøren og derigennem spare en masse penge,” siger Birgitte Husballe, direktør i Kalundborg Kommune.

Tværkommunalt samarbejde er en prioritet for Kalundborg Kommune. Fordelene har vist sig på bundlinjen i udbudsprocessen, og det vil også fremover blive en fordel, at kommunerne kan udveksle erfaringer og samarbejde om løn- og økonomistyring. Kommunerne undersøger nu mulighederne for at samarbejde om implementering, uddannelse og tilrettelæggelse af arbejdet med at få systemet til at køre optimalt.

”Det er oplagt, at vi udnytter muligheden for at gøre tingene smartere sammen. Vi har over 300 medarbejdere i Kalundborg Kommune, som bruger systemet, og det bliver en stor fordel for dem, at de i fremtiden kan udveksle erfaringer med medarbejdere, der sidder i samme funktion i andre kommuner,” siger Birgitte Husballe.

Kalundborg Kommune bruger allerede KMD-Opus, som systemet hedder, og derfor vil overgangen til den nye aftale blive forholdsvis gnidningsfri.  Flere af de andre kommuner skifter fra andre systemer, og skal derfor gennem større omskolings-, datakonverterings- og forandringsprocesser. De syv sjællandske kommuner har samarbejdet gennem det seneste år om i fællesskab at indkøbe det nye it-system på løn- og økonomiområdet.

Fra 2018 til 2020 vil de syv kommuner løbende overgå til den nye løsning, og kommunerne arbejder nu på at kortlægge de områder, hvor det giver bedst mening at arbejde sammen. De første kommuner, Køge, Holbæk og Næstved, begynder implementeringen af det nye it-system i starten af 2017. Kalundborg overgår først til den nye aftale 1. januar 2020.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0