AnnonceLuk annonce


Halloween på Høng Bibliotek

21-10-2016

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Når vintermørket sænker sig, er det ikke alene tid til hygge - det er også tid til spøgelser og alt muligt andet uhyggeligt – og hyggeligt.

Halloween er en tradition, der kommer fra USA. Den fejres på allehelgensaften med tærte, udskårne græskar med lys i, og udklædte børn, der går fra dør til dør og samler slik ind - 'trick or treat'. I Danmark er der ikke så mange steder, hvor man fejrer Halloween, men for hvert år breder skikken dog mere og mere, og børnene elsker denne aften med arrangeret gys og gru, fine kostumer og masser af slik.

Høng Bibliotek inviterer til en uhyggelig aften fredag d. 28. oktober fra kl. 18.00 - 20.00. Du kan denne aften møde hekse, troldmænd, spøgelser og zombier, som alle kommer på biblioteket (eller måske altid er her). Man kan komme udklædt og være med i en masse spændende aktiviteter.

Arrangementet er gratis, og det anbefales, at børn under 10 år følges med en voksen.

Tilmelding på bibliotekets hjemmeside.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0