AnnonceLuk annonce


Brunch og jazz i forsamlingshuset

04-10-2016

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søndag den 23. oktober holder Reerslev Forsamlingshus brunch og derudover vil der være jazz musik.

Der vil blive serverer alt, hvad hjertet kan begære af godter til morgenbordet for hele familien - og lækkerierne for ganen suppleres af lækkerier for øregangen: "To'er med Styrmand".

"To'er med Styrmand" er en rutineret trio, som serverer en blanding af gode, gamle jazz-numre, slagere og fællessang, som alt i alt skaber et par timers hyggelig musikalsk underholdning.

Trioen består af Kirsten Trolle, Viskinge, (saxofon), Niels Sveistrup, Slagelse, (klarinet) og styrmanden Bent Nielsen, Hørve, (guitar og sang).

Arrangementet med brunch og musikunderholdning er en ny model, som Reerslev Forsamlingshus forsøger sig med. Blandt andet har det haft stor vægt, at kunne tilbyde et tidspunkt, hvor hele familien kan gå i byen sammen.

Reerslev Forsamlingshus arrangerer i samarbejde med Kalundborg Kommune i projektet Liv i Forsamlingshusene.

                         



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0