AnnonceLuk annonce


Masser af fest for 30+

26-09-2016

Shooters Nightclub er klar til at tage imod både de lidt ældre og de helt unge. Privatfoto

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

Shooters Nightclub i Kordilgade er klar med en række af 30+ fester, men også fester for de helt unge mellem 14 og 18 år er på programmet.

I løbet af sommeren og specielt under byfesten fik indehaver af Shooters Nightclub i Kordilgade, Paw Bjerregaard og hans medarbejdere, rigtig mange forespørgsler og anmodninger om at genoptage konceptet med 30+ fester på den lokale natklub. ”Naturligvis skal vi have iværksat dette koncept igen”, siger Paw Bjerregaard.

”Sidste år ombyggede min håndværkermakker Morten Dupont ”bar 2” lokalerne med rygekabine, et hjørne med stemning af ”beer bar”, men vi kan også stadig tilbyde bløde sofahjørner og et dansegulv til de sprøde toner af 80’er og 90’er musik, som jo også hører til sådanne arrangementer”, fortæller indehaveren, og fortsætter. 

”Vi har med andre ord lokalerne, og det må være sjovere at gå i byen i Kalundborg, end at skulle tage til nabobyerne for at hygge sig en aften i voksent selskab. Men det kræver opbakning fra de mennesker, som bl.a. til by-ugen stod og ”plagede” os om at genoptage konceptet med 30+ fester, som jo ganske kort fortalt er en fest hvor kun gæster på 30 år og opefter har adgang. Så man skal huske gyldigt billed ID for at komme ind, hvis man ser alt for sprød og ung ud”. Den første 30+ fest finder sted lørdag den 8. oktober fra kl. 23 til lukketid.

Lokale feststemte ildsjæle søges

Hvis der findes lokale ildsjæle som gerne vil ind over og motivere med gode ideer eller påfund til 30+ festerne, så er de meget velkommen til at kontakte indehaveren. Natten vil naturligvis byde på en udvalgt gæste DJ, som har sans for at underholde ”de ældre” på 30+, og traditionen tro er der også et par ekstraordinære gode tilbud de første par timer, så folk kan komme i den rette stemning.

Gamle kendinge i baren 

"Jeg har været så heldig at overtale to ”gamle” og tidligere bartendere til at stå i bar 2 denne aften. Thomas ”Run” Nielsen og Andreas Verdoes, som begge er gode og gamle kendinge i branchen. Thomas slog tidligere sine folder på Shooters i hele ca. fire af sine otte bartender år. Andreas har tidligere arbejdet i ca. seks år på Shooters. De to ’gamle drenge bliver i aftenens anledning flankeret af barchef Mia Nissen, som kører på 3. sæson i firmaet".

”Fremadrettet har vi planer om, at vi afvikler fem faste 30+ arrangementer om året, således at vores gæster skal kende datoerne på forhånd, så de kan motivere omgangskredsen og ikke mindst planlægge byturen i god tid, når babysittere og andet skal bookes i forvejen. Det kunne jo også tænkes, at byens Singleforening og andre fandt vores idé interessant”, siger Paw Bjerregaard

De kommende 30+ arrangementer vil blive slået op Shooters’ facebookside.

14+ fest på Shooters i bar 1:

Torsdag i efterårsferien er det så de unges tur til at feste på Shooters Nightclub. Her er konceptet lidt anderledes. Der er via Midt- & Vestsjællands Politi sat helt faste rammer op for hvorledes disse fester skal og må afholdes, og det er naturligvis for at skabe sikre rammer for de unge mennesker. Festen starter torsdag den 20. oktober kl. 21 og skal slutte kl. 02 om natten, hvor indehaveren henstiller til at forældre sørger for at afhente de unge mennesker. Forældrene er ditto velkommen til at komme med ind og se lokaliteterne, når de både afleverer og afhenter de unge mennesker. Shooters Nightclub garanterer, at festen sker som et ikke alkoholisk arrangement, og det eneste der kan købes i baren er sodavand, kildevand og energidrikke. Endvidere sikrer et passende antal dørmænd, at festen foregår uden forstyrrende elementer, og det er kun gæster mellem 14 og indtil 18 år, som er velkommen indenfor.

Midt- & Vestsjællands Politi har sat regler op for hvornår der må afholdes 14+ arrangementer, og det er kun udenfor diskotekets normale åbningsdage, og kun i efterårs-, vinter-, Påske- og Pinseferien, at politikredsen tillader afholdelse af disse fester.

Lige som til 30+ festerne kan Shooters Nightclub godt bruge et par lokale unge mennesker som har lyst til at påvirke indholdet af 14+ festerne, og interesserede skal kontakte indehaveren.

Shooters Nightclub har snart 3.000 likes på Facebook, og det er også via denne fremgangsmåde, at både unge og ældre gæster kan opnå viden om nyheder og tiltag på diskoteket. ”Vi glæder os til et brag af et efterår, og via events skal vi nok gøre vores til at holde gang i Kalundborg by”, lover Paw Bjerregaard.

Af andre spændende kommende arrangementer har diskoteket netop lavet aftale med Gilli som gæster Shooters Nightclub den 1. lørdag i december måned. Gilli er et kæmpenavn i øjeblikket, så der forventes også denne aften rigtig mange gæster.

Indehaver Paw Bjerregaard kan kontaktes på flg. Mailadresse: paw@shooters.dk.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0