AnnonceLuk annonce


Vikingerne kommer

22-09-2016

Vikingemarkedet 2015. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tissø Vikingemarked i weekenden 1.-2. oktober bliver det største nogensinde, og som noget nyt kan man nu tage bussen fra både Jyderup og Kalundborg.

Vikingemarkedet er en af årets helt store begivenheder på Sjælland, og det bliver i år større end nogensinde. Det finder sted ved Formidlingscenter Fugledegård ved Tissø. Her har vikingerne haft deres bosted, kongsgård og handelsplads. Som noget nyt kan man nu tage bussen til Vikingemarkedet i Tissø, og dermed er der mulighed for mange flere mennesker at deltage. Bussen vil køre fra Kalundborg og Jyderup til markedet. 

”Vikinger” fra nær og fjern i hele Danmark har meldt deres ankomst til Tissø Vikingemarked, og der er flere tilmeldte end nogensinde før. Over et halvt hundrede vikingetelte bliver slået op. Der ventes flere tusinde besøgende til to dage med aktiviter for både voksne og børn.

Markedet vil være præget af ægte vikingestemning, og der bydes på et stort program for både voksne og børn.

Vikingeskibet »Frigg« ligger for anker i Tissø lige op til arealerne, hvor markedet finder sted. De tilrejsende vikinger slår boder op. Der handles. Der spises. Der drikkes. De krigeriske vikinger fra Frederikssund viser sværdkunst, og alle kan være med til vikinge-blot: Ofring til de nordiske guder.

Derudover vil der på vikinge-markedet 2016 være mulighed for at børnene kan få krigertræning, bl.a. at skyde med bue og pil. De får også lejlighed til at brænde runer i træ, flette et armbånd, og ride på vikingeheste. Der er dyr at klappe, og undervejs kan man stille sulten i vikingemad, og lækkersulten kan klares med lækre kager og bålpandekager.

Det er Liselotte Krell fra Krell Tours i Jyderup, der giver mulighed for buskørsel fra Jyderup og Kalundborg Centrum. Der køres med minibus, og tilmeldinger modtages efter først-til-mølle-princippet. For yderlig information kan man henvende sig til krelltours@gmail.com  eller via tlf.nr. 42 29 12 06.



Klik her for at se billeder


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0