AnnonceLuk annonce


Anderledes morgensang

08-09-2016

Dagplejen ved Fjorden var med til 'De Små Synger' ved Dagli'Brugsen i Raklev i dag. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tidligere i dag var der glade børnestemmer ved Dagli’Brugsen i Raklev, da Dagplejen ved Fjorden kom fra nærliggende dagplejere med alle børnene for at synge i anledning af ’Små Synger Sammen’ dagen.

I Dagli’Brugsen i Raklev mødte man her til morgen små sangstemmer, i  forbindelse med ’Små Synger Sammen, som er en landsdækkende begivenhed, DR har fundet på.

Sidste år sang mere end 45.000  børn med rundt omkring i Danmark, og igen i år støtter man op om idéen rundt omkring i Kalundborg Kommune.

”Vi gør det hvert år, fordi det er hyggeligt, men også fordi det illustrerer så fint, hvad bl.a. dagplejer rundt om i kommunen hver dag bl.a. gør for at stimulere børnene. Det er et lille glimt af hverdagen, der her bliver vist også,” siger Lise Bendixen, der er teamleder ved Dagplejen ved Fjorden i Kalundborg Kommune.

Det er ikke kun dagplejerne, der er med på DR’s idé. Også vuggestuer og børnehaver rundt omkring i kommunen – og i hele landet, synger med i dag. Nogle synger på plejehjem, andre på stationen for rejsende, mens andre altså, som Dagplejerne ved Fjorden, sang på parkeringspladsen ved Dagli’Brugsen i Raklev til stor glæde for personale og kunder.

Læs mere om arrangementet på www.dr.dk/smaasyngersammen  



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0